Pædagogisk læreplan

Vores pædagogiske læreplan

Arbejdet med Læreplanstemaerne tager udgangspunkt i den virkelighed børnene indgår i og i materialet fra Dialogsamtaler.

Indledning

Alle dagtilbud i Danmark skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan med afsæt i bestemmelserne i dagtilbudsloven.

Indholdet er:

Børnesyn
Dannelse og børneperspektiv
Leg og børnefællesskaber
Det pædagogiske læringsmiljø hele dagen
Læring og de seks læreplanstemaer
Børnemiljø
Børn i udsatte positioner
Forældresamarbejde
Inddragelse af lokalsamfundet
Sammenhæng med børnehaveklassen
Ledelse
Pædagogisk personale
Dokumentations- og refleksionspraksis
Evaluering

Børnesyn

Det at være barn har en værdi i sig selv, og i børnelivet skal der være plads til, tid og ro og til at være barn. Udgangspunktet er, at alle børn trives og udvikler sig, når de har passende udfordringer, ser mening og oplever anerkendelse og social samhørighed i forpligtende, rummelige og givende fællesskaber.

I Børnehaven Bjørnbakhus er vi 40 børn, fordelt på to stuer. Til hver stue er der tilknyttet to pædagoger samt en pædagogmedhjælper. På begge stuer går der børn i alderen 3-6 år – blandet piger og drenge. Vi har valgt denne struktur, da vi er af den overbevisning, at børnene har brug for at være en del af et mindre fællesskab dagligt. Et mindre fællesskab hvor man oplever sig betydningsfuld og hvor kendte voksne via anerkendende pædagogik kan give børnene omsorg, tryghed og nærvær.

Vi arbejder dagligt ud fra et børnesyn hvor det enkelte barn skal føle at det har en værdi i sig selv, og at det føler sig set, hørt og forstået. Dette opnås blandt andet via samling, og de strukturerede aktiviteter der dagligt danner rammen for vores arbejde.

Når børnene ankommer om morgenen vil det ofte blive mødt af en voksen der siger: ”Godmorgen Emma, hvor er det dejligt at se dig.” Tanken bag en formulering som denne er, at barnet skal føle det har en værdi i sig selv. Bare det at ankomme til børnehaven har en betydning.

Når vi holder samling, taler vi altid om hvem der er i børnehaven, og hvem vi mangler. Det er børnene meget optagede af, og vi ønsker med denne praksis, at børnene skal opleve at de har en betydning i fællesskabet. Disse to ting er et godt grundlag for en god start på dagen. At blive set, og opleve en betydning i et forpligtende fællesskab. Ligeledes er spontanitet vigtigt. Vi er lyttende overfor børnenes egne initiativer og ideer og vi følger dagligt deres spor og optagethed. Vi mener, at en god blanding af pædagogiske læringsmiljøer, voksenstyrede aktiviteter, daglige rutiner samt anerkendelse af børnenes egne ideer og initiativer giver det mest optimale læringsmiljø.

Vi er optaget af, at børnene hele dagen indgår i trygge og lærerige læringsmiljøer. Læringsmiljøer hvor vi er i øjenhøjde med børnene, og hvor vi har fokus på, hvor de er rent udviklingsmæssigt og hvor de er på vej hen (NUZO). I denne sammenhæng ser vi progressionen som et vigtigt element.

Et hvert barn har brug for at føle sig set, hørt og forstået og dette er altid afsæt for vores praksis. Vi sidder gerne på gulvet, og er medspillere er børnenes leg. Vi gør os umage for at være i øjenhøjde med børnene, og være anerkendende overfor barnets følelser. Ingen følelser er forkerte.

Vores årsplan danner den overordnede ramme for de pædagogiske læringsmiljøer der sættes i spil ugentligt, men når disse aktiviteter omsættes til praksis på stuen, foregår det altid med respekt for barnets grænser og med udgangspunkt i det børnesyn som er beskrevet ovenfor.

Dannelse og børneperspektiv

Børn skal føle sig set og forstået og opleve at have en demokratisk stemme. Børn skal være aktive med-skabere af deres egen læring og udvikling indenfor rammer, som de voksne har ansvaret for. Der skal lyttes til børnenes oplevelser af, hvordan det er at være i dagtilbud. Hvordan er deres oplevelse af, om de mestrer, kan finde mening og hører til? Børns oplevelse af indflydelse er en tidlig del af deres dannelsesproces og af udvikling af demokratisk forståelse.

Vores pædagogiske læringsmiljøer tager udgangspunkt i børneperspektivet og gruppens sammensætning. Vi er optagede af, hvad børnene får ud af indgå i de forskellige læringsmiljøer uanset om der er tale om leg, børneinitierede aktiviteter, voksenplanlagte forløb eller de daglige pædagogiske rutiner.

Vi arbejder med børneperspektiver som en integreret del af den pædagogiske praksis og forbinder os med børns ideer, tanker og følelser på mange forskellige måder.

Vi støtter børn i at danne sig en forståelse af deres omverden – hjælper med at gennemskue de mange informationer og moralske dilemmaer, som hjernen modtager. Vores primære opgave i forhold til dannelse, er at hjælpe børn til at tænke og undre sig. Når vi hjælper børn med at tænke over den måde, de tænker på, hjælper vi dem med at blive bevidste om sig selv og deres omverden f.eks. ved at sige: ” Jeg kan se du tænker over det, det er supergodt.”

Dannelse hos os er en social proces og ikke noget der foregår i barnet alene. Vi skaber kontinuerligt undersøgende fællesskaber, hvor man sammen kan undre sig. ”Hvorfor er det en god ide at dele, hvad er en god ven, hvorfor skal vi vaske hænder, hvorfor leder vi efter Holger i en bog?” Vi hjælper børn med evnen til at tænke over, at de tænker ved f.eks. at stille spørgsmål til et eventyr. ”Hvorfor bliver prinsessen stående, hvis dragen er på vej for at tage hende. Ville du blive stående?”

Når børn leger, opstår der ind immelem uenighed og et barn siger til et andet: ”Du er dum.” Her kan den voksen gribe sætningen og spørge: ” Hvad vil det sige at være dum?” ”Hvad er det modsatte af at være dum?” Disse spørgsmål er med til at sætte gang i børns oplevelser og tænkning – deres ”metaniveau”. Her er det ikke vigtigt at barnet kan svare, men at de stopper op og bruger lidt tid på at tænke.

Vi læser og fortæller ofte historier, eventyr og har dialogisk læsning, hvor barnet får mulighed for at reflektere f.eks. ved at spørge ind til historien: ”Hvorfor løber dyrene ikke væk, da de ser at ræven æder deres venner, en efter en. (Lille KylleRylle)

I forbindelse med den daglige samling inddrager vi børnenes perspektiver f.eks. ved at fokusere på, at det hurtigste svar ikke altid er det bedste svar, at det er ok at bruge tid på at tænke/overveje, at noget kan være mere rigtigt end noget andet og at en sag kan have flere sider. Vi har særlig opmærksomhed på at den voksne hjælper med at inddrage de stille børn, som holder sig tilbage, og som f.eks. ikke råber højt eller rækker hånden op til samling.

Det er bl.a. gennem hverdagens mange pædagogiske rutiner, at vi sikrer børn medbestemmelse. Genkendelighed og gentagelser er meningsskabende for børn og er med til at give forudsigelighed, som er medvirkende til at børn kan navigere selvstændigt i hverdagen. Pædagogiske rutiner forekommer hver eneste dag og det giver anledning til gode øvelsesrum, hvor børn udvikler sig og tilegner sig ny læring. Vi opfordrer f.eks. børn til at hjælpe hinanden i garderoben, med oprydning og med at tørre hylder af på stuen – og anerkender når de gør det. Børn får her en bevidsthed om ansvarlighed, at der er brug for dem, at de kan bidrage og er betydningsfulde for fællesskabet. Det er med til at påvirke deres selvværd, trivsel, udvikling og læring.

Vi gør os umage for at forstå og være lydhøre over, hvad der er på spil for børnene og inviterer deres perspektiv indenfor. Vi går på opdagelse i børnenes perspektiv som en del af det daglige pædagogiske arbejde f.eks. ved at registrere et barns bevægelser i inde- og uderummet eller det kan være at fordybe sig sammen med et barn i en leg eller om en tegning.

Vi bruger ”Fri for Mobberi” materialet som et redskab til at snakke om, hvordan vi skal agere, for at alle har det godt i børnehaven/samfundet. Vi tillægger fri leg en stor værdi, her kan børn afprøve nogle af livets dilemmaer, værdier og lærer sig selv bedre at kende.

I hverdagens pædagogik er vi nysgerrige på børns oplevelser. Vi inviterer børnene til at være aktive, deltagende, reflektere i egen hverdag. De voksne understøtter og udfordrer børnenes initiativ via dialog og refleksion omkring en leg, én aktivitet, en spontant opstået ide, eller et emne som barnet har vist interesse for. Børn har brug for at vide, at noget er mere rigtigt end andet og at det er de voksne, der har ansvaret, så de kan slappe af og være børn. Indenfor disse rammer er det muligt at give børn en reel oplevelse af, at der er ting, de har medindflydelse på, at de bliver hørt, at de er vigtige, og at deres mening betyder noget for nogen.

Hos os har børnene indflydelse på indretning af legemiljøer, valg af aktiviteter, er med til at beslutte indkøb af legetøj. og f.eks. med til at bestemme, hvilket eventyr, den voksne skal fortælle. Vi skaber plads til at alle kan udvikling sig – både de børn som har brug for stille og vilde læringsmiljøer. Vi gør også meget i at alle børn har en stemme. Det vil sige, at selvom vi ikke altid kan efterleve en bestemt idé fra et barn (for det kan vi ikke altid med 40 børn samlet et sted) så viser vi, at vi har set, hørt og forstået hvad barnet har sagt.

Leg og børnefællesskaber

Fællesskaber udgøres af dem vi er, og det vi laver sammen. Alle børn i dagtilbud skal være en værdsat del af et fællesskab, og fællesskaberne skal have noget at byde på for alle børn.

Børns leg er grundlæggende for deres sociale og personlige læring og udvikling, og legen har en værdi i sig selv. Leg betyder både børns spontane leg på deres helt egne præmisser, og den leg, der igangsættes, rammesættes og eventuelt understøttes af de voksne omkring børnene.

Leg, læring, udvikling og dannelse sker i børnefællesskaber, som de voksne sætter rammerne for. Dagtilbuddets hverdag skal skabe rum til at børn kan indgå i både kendte og nye relationer på tværs af alder, køn og kultur. Det er det pædagogiske personale og ledelsens opgave at skabe balancen mellem individ og fællesskab i dagtilbuddet.

Vores hus er indrettet således, at der ikke er noget stort fællesrum, men i stedet mange mindre rum. Vi ser ikke dette som nogen begrænsning – nærmere tværtimod. Vi udnytter det mange gange dagligt til at skabe mindre sammenhænge med. Det kan være en lille gruppe børn der leger i tumlerummet, eller få børn der får mulighed for at lege med lego, biler, dukker i et andet rum. Afhængig af konteksten, er der en voksen til stede på sidelinjen. For børn der har det svært i det store fællesskab, er de mindre sammenhænge virkelig givende. Vi kan ved hjælp at pædagogiske aktiviteter og metoder være med til at synliggøre barnets kompetencer overfor de andre børn, så fællesskabet igen kan åbne sig op, og barnet kan komme ind, eller vende tilbage.

Selvfølgelig må børnene som udgangspunkt selv bestemme hvem de vil lege med, men det er vores ansvar at alle børn uanset køn, kultur og alder får en plads i børnefællesskabet, og indgår i positive relationer hvor de kan udvikle sig. Derfor vil barnet ind i mellem opleve nogle voksne der har bestemt, hvem der må lege sammen, og hvor. Det kan også være på ture ud af huset.

Børn skal behandles forskelligt for at opnå lige muligheder, og til vores daglige samlinger ses dette ofte. Nogle børn tæller hvor mange vi er, andre deler frugt ud og indimellem er det de samme børn der ”får lov” flere gange. De voksne er meget opmærksomme på at alle blive hørt, men nogle børn har brug for mere taletid og brug for at øve sig på noget end andre. I samlingen er der et særligt fokus på børnefællesskabet, men vi har som voksne også øje for hvert enkelt individ, og hvad de lige kunne have gavn af.

Et vigtigt fokus hos os som personale, er at skabe så trygge og forudsigelige overgange som muligt i dagligdagen. Nogle børn oplever uro samt stor usikkerhed når der ”skiftes” imellem pædagogiske aktiviteter eller feks. hverdagsrutiner som overgange fra samling til leg, garderobe til legeplads, eller til og fra frokost mm.

Vi er opmærksomme på vores organisering af netop de læringsmiljøer og hvordan vi kan lette overgangen så både de enkelte børn og børnegruppen som helhed trives i hverdagens små skift. Nøgleord i denne sammenhæng er forudsigelighed, visuel guidning og tryghed.

Vi ser også forældrene som en vigtig medspiller i børnenes leg og understøttelse af børnefællesskaber. Til forældremøder og forældresamtaler italesætter vi ofte, hvordan vi med fælles hjælp, kan bakke op om disse ting, og hvordan det er vigtigt at man ikke kun har øje for sit eget barns relationer og trivsel. Det er rart hvis alle forældre vil tage et medansvar for, at ikke kun ens eget barn trives, men at alle har det godt og nogen at lege med.

Det pædagogiske læringsmiljø hele dagen

Det pædagogiske læringsmiljø er rammen for børns trivsel og læring og indeholder mange af de andre aspekter beskrevet i skabelonen.

Det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbud skal være til stede hele dagen fra modtagelsen om morgenen til de sene eftermiddagstimer. Det pædagogiske læringsmiljø skal blandt andet give barnet mulighed for at eksperimentere og bruge fantasien, lege forskellige og udviklende lege og bruge både emotionelle, sociale og kognitive kompetencer.

I arbejdet med børn i dagtilbud er fokus på at skabe pædagogiske læringsmiljøer, der ud fra et helhedssyn understøtter trivsel, læring, udvikling og dannelse for alle børn. Det kræver viden, der med afsæt i faglig refleksion med kollegaer og ledelse, skal bruges til at udvikle stærkere pædagogiske læringsmiljøer for børnene og stærkere læringsfællesskaber for de professionelle.

At skabe rum for legen og positive børnefællesskaber, er dagligt en opgave de voksne tager meget alvorligt. Det er helt klart vores ansvar at alle børn indgår i positive relationer, og at de trygt og i deres eget tempo kan udvikle sig i leg. Vi tager udgangspunkt i Vygotsky´s teori om nærmeste udviklingszone, og vi sammensætter ofte små legegrupper hvor børnene kan lege og udvikle sig i samspil med andre.

Vores hus er således indrettet, at der ikke er noget stort fællesrum, men i stedet mange mindre rum. Vi ser ikke dette som nogen begrænsning – nærmere tværtimod. Vi udnytter det mange gange dagligt til at skabe mindre sammenhænge med. Det kan være en lille gruppe børn der leger i tumlerummet, eller få børn der får mulighed for at lege med lego, biler, dukker i et andet rum. Afhængig af konteksten, er der en voksen til stede på sidelinjen. For børn der har det svært i det store fællesskab, er de mindre sammenhænge virkelig givende. Vi kan ved hjælp at pædagogiske aktiviteter og metoder være med til at synliggøre barnets kompetencer overfor de andre børn, så fællesskabet igen kan åbne sig op, og barnet kan komme ind, eller vende tilbage.

Læring og læreplanstemaer

Børn lærer ved at udforske deres omverden med krop og sanser, ved at blive mødt af spørgsmål og udfordringer og ved selv at undres og stille spørgsmål. Børn lærer også ved at eksperimentere, prøve sig frem, fejle, gøre opdagelser og finde innovative løsninger. Børn lærer gennem kommunikation, udveksling og sociale interaktioner med de andre børn og de voksne i dagtilbuddet. Motivation og passende udfordringer har betydning for at lære og udvikle sig – både som individ og som del af et fællesskab. Børn har brug for voksne, der sætter rammer, guider og vil noget med dem, men de har også brug for plads til at være sig selv og til at gøre deres egne erfaringer.

Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaerne skal tage udgangspunkt i Børne- og Socialministeriets beskrivelser af temaerne. Det pædagogiske læringsmiljø skal tilrettelægges inden for Børne- og Socialministeriets to pædagogiske mål for hvert læreplanstema, hvor de pædagogiske mål beskriver sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring.

Læreplanstemaerne er tilsammen udtryk for et bredt læringssyn, og det er afgørende, at de tænkes i en sammenhæng i dagtilbuddets arbejde. Opdelingen i temaer skal sikre fokus på forskellige centrale elementer i børns læring og udvikling i dagtilbud. Læs de ministerielt fastsatte indholdsbeskrivelser og mål for læreplanstemaerne i: ”Den styrkede pædagogiske læreplan – rammer og indhold”, der kan findes på: www.emu.dk/omraade/dagtilbud.

Læreplanstemaerne er:

Alsidig personlig udvikling.
Social udvikling.
Kommunikation og sprog.
Krop, sanser og bevægelse.
Natur, udeliv og science.
Kultur, æstetik og fællesskab.

Det er medarbejdernes opgave at tage afsæt i det fælles pædagogiske grundlag, og den vejledning som Børn og Unge har lavet til arbejdet med de 12 pædagogiske mål i den pædagogiske læreplan. Vi vil strukturer og organisere arbejdet ud fra pædagogiske overvejelser, så vi i fællesskab for skabt de mest optimale rammer for børnene. Det skal f.eks. der motivere til ro, fordybelse, fantasi, udfoldelse og bevægelse.

Det er vigtigt at vi følger børnenes egne initiativer, samt guider og støtter børnenes leg og relationer, så de forbliver konstruktive og udviklende. Og når vi planlægger pædagogiske aktiviteter, vil det altid være med fokus på at sætte så mange som muligt af lærerplanstemaerne i spil.

De pædagogiske læringsmiljøer forekommer både i store og små grupper, og valget af dette vil som udgangspunkt afhænge af, hvilket udbytte der er målet for aktiviteten, samt hvilket udbytte det enkelte barn vil have gavn af. Og det vil altid være pædagogiske overvejelser der ligger til grund for sammensætningen af vores børnegrupper.

Eksempel: ”Når vi arbejder med ”fri for mobberi materialet” og holder børnemøder med en gruppe børn, vil det primært være med afsæt i 4 ud af de 6 læreplanstemaer. Her tænker vi særligt følgende læreplanstemaer kommer i spil: Alsidig personlig udvikling – social udvikling – kommunikation og sprog – krop, sanser og bevægelse. Vi er selvfølgelig bevidste om, at der sikkert kan findes spor af alle seks læreplanstemaer i dette eksempel, men vi synes det er ok, at nogle aktiviteter henvender sig mere til specifikke lærerplanstemaer end andre. Når vi sammensætter børnegruppen til ovenstående aktivitet, vil det som oftest være aldersopdelt og ud fra børnenes kognitive udviklingsniveau. Vi mener her udbyttet for børnenes læring vil være størst”.

Vi vil bestræbe os på at have løbende refleksion og evaluering af, hvorvidt vi arbejder mod de pædagogiske mål der er sat, og vi vil benytte indikatorer til at understøtte denne proces. Det er vores hensigt at benytte denne metode ved både de pædagogisk planlagte aktiviteter samt de mange læringsmiljøer der dagligt tilbydes børnene.

For at kunne følge op på børnenes udbytte af arbejdet med lærerplanstemaerne, vil vi til dette formål bl.a. benytte os af Kolbs læringscirkel, dialoghjul (SUS materiale), sprogvurderinger, motorikhjul, feedback samt kompetenceudvikling af personalet.

Ind imellem laver vi også vores egne skemaer, hvor vi vælger nogle mere specifikke og konkrete kompetencer, som vi ønsker børnene skal tilegne sig på sigt. Vi har løbende evaluering af disse, så vi kan tilpasse læringsmiljøerne efter børnenes individuelle behov. Målet er at se en progression over tid hos børnene.

Det fysiske og æstetiske børnemiljø

Det fysiske miljø bør invitere til leg, udforskning af omgivelserne og såvel fysisk aktivitet som fordybelse både inde og ude. Den fysiske indretning bør være fleksibel i forhold til at kunne bruges til varierende pædagogiske formål, men bør samtidig muliggøre en kontinuitet i længerevarende lege og andre aktiviteter.

I vores gamle hus har vi tre etager. Blå stue nederst, rød stue på 1.sal og øverst kontor og personale stue hvor børnene som udgangspunkt aldrig kommer. Dette grundet stejl trappe og regelsæt fra brandmyndighederne.

Børnene ved fra første dag i børnehaven, hvilken stue de hører til og bevæger sig ikke frit på trappeopgangen mellem stuerne. Hvis et barn ønsker at besøge en anden stue, aftales det med en voksen. Det kan også ske, at en voksen anbefaler et barn at besøge den modsatte stue. Det er altid et valg vi træffer ud fra pædagogiske overvejelser. Mange ting kan være i spil – vi tænker her både på det enkelte barns udvikling samt børnegruppen som helhed.

På de respektive stuer, er vi opmærksomme på, at vores legetøj samt beskæftigelsesmateriale er tilgængelige for børnene. Vores legetøj er så vidt muligt, placeret i en højde hvor de fleste børn selv kan nå det. Ligeledes er det meste af vores legetøj også flytbart, så børnene kan etablere legen lige der, hvor de føler det mest inspirerende og trygt at lege. Eksempelvis inddrages garderoben eller vores værksted ind i mellem til forskellige lege, som børnene lige netop er optaget af på det givne tidspunkt. Når man fordeler legen til forskellige rum, skaber man samtidig den ro for børnene, der ofte skal til, for at de får mulighed for overblik, fordybelse samt kreativ udfoldelse.

Der er ligeledes tidspunkter på dagen, hvor stuerne bliver brugt til flest stille aktiviteter – og på andre tider mere ”vilde”. Derfor har vi bl.a. valgt at have borde der kan klappes op ad væggen og reoler på hjul. På denne måde kan rummet hurtigt forvandles fra små lege øer til en stor fælles aktivitet med plads til mere fysisk udfoldelse.

Vores gamle hus er således indrettet, at hver stue har flere forskellige små rum. Vi ser dette som en kæmpe værdi, da vi flere gange dagligt har mulighed for at skabe mindre sammenhænge for børnene.

Støjniveauet på stuerne er også altid et fokus. Der skal være plads til larm, men det skal samtidig være rart for alle, og larmen skal ikke være midt i de små legemiljøer det ofte fylder stuerne. Hvis der ønskes mere larmende lege, henvises børnene ofte til et af de andre mindre rum eller legepladsen.

På begge stuer findes der et ”tumlerum”, som børnene elsker. Disse rum bliver ofte brugt når børnene trænger til at bruge kroppen lidt mere aktivt. I rummene findes der primært store puder, udklædningstøj, store og små tæpper, sansemotoriske trædepuder. Der laves forhindringsbaner, bygges huler, etableres lege hvor børnene kæmper mod hinanden, cirkusforestillinger, danseshows og rollelege mm.

Hvad der er kendetegnende for vores dagligdag er, at intet rum skal bruges til noget bestemt. Vi lytter til børnenes ønsker, og understøtter deres tiltag og ideer når det er muligt. F.eks. kan tumlerummet ind i mellem være en håndboldbane, og på trods af at vi som udgangspunkt har en regel om at vi ikke løber på stuen, kan en leg med papirsflyvere eller fangeleg måske fint give mening sidst på eftermiddagen, hvor der er færre børn. Vi mener at regler fint kan ændres for en stund, når det er med henblik på at tilgodese det gode læringsmiljø og støtte op om børnenes udvikling.

Vi har en skøn, stor og kuperet legeplads, som i høj grad indbyder til både fysisk udfoldelse og plads til fordybelse. Og med en kæmpestor blodbøg placeret midt på legepladsen følger vi årstidernes skiften på tætteste hold. Børnene spørger på nysgerrig vis ind til naturen, og vi følger ofte deres spor og optagethed af f.eks. naturforståelse og dyreliv – og så udforsker vi sammen.

På legepladsen forefindes bl.a. gynger, rutschebane, legehuse, cykler, bålplads, sandlegetøj og meget mere. Indimellem tager vi skrælleknive ud, og bruger dem som et alternativ til dolke. Om sommeren (når vejret tillader det) fylder vi sommetider vand i store bassiner og børnene får efterfølgende lov til at soppe og plaske i det. Vi bruger de samme bassiner, når vi i udeugen vasker, og renser fisk som efterfølgende bliver stegt over bålet.

Afslutningsvis vil vi nævne, at vi i personalegruppen har en stor bevidsthed om vores definitionsmagt. Vi er klar over, at den måde vi blandt andet indretter os på – hvad står højt, hvad står lavt, hvad kan der tillades, hvem må hvad og hvor mange? – både kan berige og begrænse børns kreativitet og udfoldelsesmuligheder. Vi ønsker en konstant nysgerrighed og undren på hinandens praksis, så vi hele tiden er skarpe på at skabe de mest optimale læringsmiljøer for børnene.

Børn i udsatte positioner

Dagtilbud af høj kvalitet med gode pædagogiske læringsmiljøer har stor betydning for alle børn, men særligt for børn i udsatte positioner. Børn kan være i udsatte positioner af vidt forskellige grunde, og det pædagogiske personale og andre fagprofessionelle har ansvar for med tidlig, rettidig indsats at identificere børn med behov for en særlig opmærksomhed. Samtidig skal der arbejdes med rummelige fællesskaber, hvor alle børn har en naturlig plads. Børn i udsatte positioner skal støttes, så de både udfordres tilpas og oplever mestring i det almene fællesskab og efter behov også i mindre gruppesammenhænge med et særligt fokus. Nogle gange skal legen støttes, guides og rammesættes, for at udsatte børn kan være med, og for at legen udvikler sig positivt for dem. Kvaliteten i interaktionen mellem barn og voksen er betydningsfuld for alle børn, men i særlig grad for børn i udsatte positioner.

I Børnehaven Bjørnbakhus er det vores mål at indrette vores læringsmiljø, så børn i udsatte positioner indgår i dagligdagen på lige fod med husets øvrige børn.

Arbejdet med børn i udsatte positioner bygger på en rummelig, tidlig og koordineret indsats. Vi bestræber os på at bidrage til en god opvækst, der skaber robuste og livsduelige børn, som kan indgå aktivt i samfundet. En at vores væsentligste opgaver er at have særlig fokus på, at alle børn får de bedst mulige forudsætninger for trivsel, læring og opnå individuel udvikling. Det er vores mål at indrette vores læringsmiljøer så alle børn har mulighed for deltagelse, fordybelse og opnå individuel progression på egne præmisser og udviklingsniveau.

Det er altid den voksne der har ansvaret for relationen til det enkelte barn, og det er den voksne der har ansvaret for at alle børn oplever og mærker, at de har en tilknytning til et eller flere børn på stuen. Vi gør brug af den positive historie og italesætter, at alle børn har en værdi i sig selv og er betydningsfulde for fællesskabet. Vi arbejder dagligt med at skabe inkluderende fællesskaber, hvor der er plads til alle. Dette opnås bl.a. gennem leg, daglig samling, og i de pædagogiske rutiner. I organiseringen af de pædagogiske rutiner, inddrages børn i udsatte positioner aktivt til at deltage og indgå i fællesskab med andre børn om en fælles situation, praktisk opgave eller aktivitet.

Vi giver barnet en genkendelig hverdag i en tydelig og overskuelig struktur med tydelighed og overblik for barnet
Vi er opmærksomme på at skabe rammer og lege som tilgodeser det enkelte barn.
Vi sikrer børn, der har brug for det, mulighed for at få en pause
Vi inddrager forældrene til alle børn, hvis vi oplever mistrivsel hos et barn, eller pladsen i fællesskabet er truet
Vi møder barnet med positiv opmærksomhed og anerkendelse

Vi er opmærksomme på, og støtte barnet i at opbygge relationer til andre børn

Vi støtter og guider barnet i dagligdagens overgange, så disse bliver så trygge og overskuelige som muligt.

Vi er rummelige overfor barnet og dets følelser og adfærd

Vi inddrager barnet i mindre grupper, hvor leg, og samvær er i fokus og de sociale spilleregler styrkes

Vi er opmærksomme på at opmuntre, støtte og udfordre barnet – små succesoplevelser giver øget motivation og styrker barnets selvværd

Vi motiverer barnet til at være aktiv deltager i fællesskabet

Vi gør brug af ”fri for Mobberi” materialet

For at alle børn kan opnå optimale udviklingsmuligheder og blive en del af fællesskabet, kan det være nødvendigt at understøtte med en ekstra indsats. Det kan f.eks. være en social historie- et pædagogisk værktøj med en lille tegnet fortælling, om en situation som barnet kan have svært ved.

Desuden gør vi brug af et tæt samarbejde med forældre og eksterne samarbejdspartnere, som kan bidrage med støtte til barnet, familien og personalet. Vi samarbejder om at skabe de bedste betingelser og fokusere på barnet og familiens ressourcer.

Med fokus på det enkelte barns behov bestræber vi os på at styrke forældrenes bevidsthed og viden om, hvordan de stimulerer barnets udvikling bedst muligt i hjemmet. Basale behov som søvn, kost og sikker tilknytning har f.eks. stor betydning for barnets energiniveau og den mentale robusthed. Forældre har en meget vigtig rolle, fordi mange kompetencer læres hjemme og ved at børnene iagttager forældrene.

Vi arbejder med synlig ledelse. I Bjørnbakhus indgår lederen i hverdagen sammen med børn, forældre og det øvrige personale. Det betyder at hun har kendskab til alle børn og hvad der rører sig på stuerne. Det giver god mulighed for faglig sparring og har samtidig betydning i forhold til deltagelse i svære samtaler med forældre.

Forældresamarbejde

Et godt forældresamarbejde om børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse er af afgørende betydning. Forældrene skal derfor både inddrages aktivt i og have indflydelse på dagtilbuddets arbejde. Samarbejdet sker både i form af det formelle bestyrelsesarbejde/forældrerådsarbejde og samarbejdet i hverdagen på tværs af dagtilbud og hjem om det enkelte barn, og om skabelsen af inkluderende børnefællesskaber.

I det daglige forældresamarbejde indgår også vejledning af og sparring med forældrene om, hvordan de understøtter deres barns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Det pædagogiske personale og forældrene afstemmer forventningerne til hinanden og samarbejdet, med afsæt i den enkelte families behov, og alle skal opleve, at de bliver set, hørt og har indflydelse.

Et godt og respektfuldt forældresamarbejde er med til at skabe en tryg og lærerig hverdag for børnene. Det gør vi os umage for at skabe, ved at have stor fokus på at både børn og forældrene har brug for en god og rolig indkøring. Fra start oplever vi, at det er vigtigt med en tydelig kommunikation og forventningsafstemme dagligdag og rutiner.

Når vi modtager et nyt barn, opfordrer vi forældre til at besøge børnehaven inden barnets start. Her viser vi rundt i børnehaven, udleverer pjece og personalet afsætter tid til at give praktiske informationer, fortælle om dagligdagen og børnehavens pædagogiske værdier. Forældrene har ligeledes mulighed for at stille spørgsmål til os, samt fortælle om deres barn.

Vi afholder opstartssamtale indenfor de første tre til fire måneder. Inden da får forældrene en skriftlig indbydelse med information om, hvad de kan forvente af vores bidrag til samtalen. Ligeledes opfordres forældrene til at tænke over, hvad de ønsker at tale med pædagogerne om, og hvad der er relevant/vigtig viden for os. Under samtalen har vi har en dialog med forældrene om, hvordan de og personalet oplevede barnets start og hvordan de ser barnet i det daglige børne-havefællesskab. Dette med henblik på at skabe de bedste forudsætninger for et godt samarbejde til gavn for barnets trivsel og udvikling.

For kommende skolestartere afholder vi ca. et halvt år inden skolestart en dialogsamtale. Sammen med forældrene aftaler vi, hvad personale og forældre skal have særligt fokus på, og hvordan vi i fællesskab giver barnet de bedste forudsætninger for at lette overgangen til skole. Vi laver altid en overlevering til skolens personale om det enkelte barn i samarbejde med forældrene. Ved særlige behov deltager forældrene også i samtalen.

Vi holder løbende forældrene orienteret om vores daglige aktiviteter samt hverdagen på stuen. Dette gør vi primært via skrift og billeder på tavlen og på Aula. Vi understøtter i videst mulige omfang også gerne med en kort dialog eller kommentar når børnene bliver hentet.

Vi supplerer gerne vores daglige opdateringer på tavlerne med ”pædagogiske blomster”. De giver forældrene et indblik i, hvilke pædagogiske overvejelser der danner baggrund for vores læringsmiljøer, aktiviteter og rutiner i hverdagen. Hvad er der på spil for børnene, og hvilke kompetencer udvikles hos børnene.

Vi prioriterer forældresamarbejdet højt, da det er med til at skabe tillid og tryghed. Vi gør forældrene opmærksom på, at de er medansvarlige for at skabe et godt børnemiljø ved at tale positivt om alle børn, personale og forældre i børnehaven.

Et godt forældresamarbejde kan være med til at åbne op for også at snakke om det, der kan være svært såvel i institutionen som derhjemme, til gavn for barnets dagligdag og trivsel.

Vi er lydhøre og tager altid forældrenes små og store bekymringer alvorligt og finder ved behov rum og tid til en samtale, da det kan være svært at tale med forældrene i det daglige, hvor vi samtidig er fordybet i børnegruppen. Med respekt for at det er forældrene der er eksperter på deres barn, guider og vejleder vi i forhold til barnets trivsel og læring. Ved særlige behov kan vi f.eks. tilbyde forældrene en trivselssamtale med deltagelse af PPR. Vi har også mulighed for besøg af sundhedsplejersken. Her kan forældrene få en snak med sundhedsplejersken alene og/eller sammen med en pædagog fra stuen.

Ved vores årlige arrangementer sommerfest, julefest, forældreaften, bestyrelsesvalg er personalet synlige og opmærksomme på, at alle føler sig velkomne og er en del af fællesskabet. F.eks. fordeler personalet sig, så de sidder ved forskellige borde, når der er fællesspisning til sommerfesten. Det er personalets ansvar at skabe de bedste forudsætninger for, at alle føler sig set, inkluderet, og en del af arrangementets fællesskab.

Inddragelse i lokalsamfundet

Som led i arbejdet med den pædagogiske læreplan skal dagtilbuddet overveje, hvordan lokalsamfundet i form af fx skoler, biblioteker, museer, idrætstilbud og -faciliteter, plejehjem, erhvervsliv mv. kan inddrages med henblik på at styrke dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljø.

Dagtilbuddet skal endvidere overveje om et samarbejde med fx ældre medborgere, skolebørn fra mellemtrinnet og udskolingen eller andre frivillige i lokalsamfundet, der ønsker at bidrage med en særlig viden eller interesse inden for eksempelvis natur, sport, musik, sundhed eller håndværk, kan bidrage til at styrke arbejdet med pædagogiske læringsmiljøer.

Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet inddrager lokalsamfundet i arbejdet med etablering af pædagogiske læringsmiljøer for børn.

Børnehaven ligger lige overfor Viby Kirke på en stille og rolig vej nær Viby Torv. Vi har mange gode muligheder for oplevelser i og udenfor børnehaven både i gå- og køreafstand. Det gælder såvel naturen, byen som kulturen. Vi har kun få minutters gang til mange forskellige busser.

Vi forsøger at inddrager lokalsamfundet, så børene kan udvide deres horisont – skabe nysgerrighed, tryghed og lyst til at udforske omverdenen. Stederne i lokalsamfundet bruges som læringsmiljøer. Når børn oplever at have en positiv tilknytning til det samfund de vokser op i, gavner det oplevelsen af at høre til i et fællesskab.

I Bjørnbakhus inddrager vi ofte lokalområdet og tager på opdagelse ud af huset. Mangler vi nogle ting til børnehaven kigger vi nogle gange ind i den lokale genbrugsforretning, her afleverer vi også ting, som vi ikke længere har brug for.

Naturområder og parker giver mulighed for andre naturoplevelser end det vores legepladsen kan byde på. Vi er så heldige at der ligger flere forskellige legepladser i nærheden – legepladsen Grundtvigsvej med et tilhørende stort grønt område, Vidtskuevej med mulighed både for at se dyr, stort legestativ, fodboldbane og mooncar.

En gang årligt har vi i storbørnsgruppen et særligt fokus på affald i naturen. Vi tilrettelægger et forløb med forskellige aktiviteter, og afslutningsvis går vi på tur i lokalområdet for at indsamle affald. Vi snakker med børnene om vigtigheden af at passe på naturen, og ikke bare smide affaldet hvor man lyster.

En af vores nærmeste naboer er Viby skole, hvor det sker vi bliver inviteret til at se et teaterstykke. Vi besøger jævnligt Viby skole, deres legeplads og parken bag Viby skole, hvor vi kan løbe i et kuperet terræn, fodre ænder, samle kastanjer og lege. I foråret besøger vi flere gange skolen og SFO’en og de besøger os i forbindelse med børnenes overgang. Den årlige fodboldturnering mellem de lokale børnehaver foregår også på skolens boldbane.

I parken bag skolen ligger ældrecentret, hvor vi nogle gange har været på besøg for at pynte juletræ og synge fælles sange.

På væddeløbsbanen, to kilometer fra børnehaven, kan vi se hestene træne, besøge staldene og legepladsen. I nærheden af væddeløbsbanen har vi stadionsøerne og et lille skovområde.

På Viby stadion kun en kilometer fra børnehaven kan børnene få pulsen op på løbeture rundt på stadion. Her får børnene også en fornemmelse af, hvor der kan dyrkes sport i den lokale idrætsforening.

Børnehaven ligger lige ved siden af kirken med kirkegården placeret rundt om huset. Vi besøger den lokale kirke ved juletid, hvor vi synges sange og præsten fortæller en lille fortælling om julen som understøttes af et krybbespil. Vi hører kirkeklokkerne ringe hver morgen klokken syv og kan kigge over på vejrhanen på kirkens spir. Når vi går på tur, kommer vi ofte gennem kirkegården, så her opstår der mange snakker om livet og døden, gravsteder, blomster osv.

Derudover benytter vi os af kommunens kulturelle tilbud så som, Viby bibliotek, hvor vi låner bøger, leger i legeområdet, og deltager i deres mange arrangementer for børn f.eks. filfremvisning og teaterforestillinger.

Vi modtager gerne plakater, flyers eller lign. fra lokale foreninger, og gør dem synlige for forældrene. Vi snakker også med børnene om, hvad der findes af sports – samt andre fritidsaktiviteter man kan gå til. Og særligt aktiviteter vi allerede ved eksisterer i lokalområdet.

På forældrebestyrelsesmøder har vi drøftet, hvordan vi kan inddrage lokalsamfundet i de pædagogiske læringsmiljøer for børnene. Forældrebestyrelsen peger særligt på, at vi i Viby har mange muligheder for inddragelse af lokalsamfundet og at vi allerede har praksisser i Børnehaven Bjørnbakhus med mange af disse tiltag. Forældrebestyrelsen drøftede andre mulige samarbejder og aktivitetsmuligheder, følgende er eksempler på ideer:

Gensidige plejehjemsbesøg – møde mellem generationer
Aftalte besøg af eventuelle skolebørn eller andre der har lyst til at komme forbi og læse højt for børnene.

Møde fagpersoner i lokalområdet – hvad laver vagten i Føtex, bibliotekaren, hvad sker der i cafe’ Parasollen, genbrugsbutikken, i kirken og på kirkegården.

Sammenhæng med børnehaveklassen

Sammenhæng i børnenes liv betyder, at skolen bygger videre på et tydeligt børneperspektiv, der tager over, hvor dagtilbuddet slipper. Det skoleforberedende arbejde i dagtilbud handler især om, at der i børnenes sidste år i dagtilbud etableres pædagogiske læringsmiljøer, der understøtter børnenes sociale kompetencer og færdigheder som vedholdenhed og fordybelse. Derved forberedes de på at møde nye sociale og faglige sammenhænge med tro på egne evner, nysgerrighed og gå-på-mod. Det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbud skal også introducere til og give børnene mulighed for at udvikle faglige færdigheder i form af leg med bogstaver, tal, mønstre, former m.v.

I Bjørnbakhus har vi storbørnsgruppe med de ældste børn i børnehaven. Vi starter typisk op med disse grupper ca. ti mdr. før børnene skal starte i skole. Som udgangspunkt deltager alle de børn, som har alderen til at komme i skole den efterfølgende sommer.

Vi kan i denne gruppe arbejde mere aldersmæssigt fokuseret inde for læreplanstemaerne og planlægge aktiviteterne i en sværhedsgrad der tilpasset denne aldersgruppe. For at kunne støtte og guide børnene bedst muligt inden for deres nærmeste udviklings zone, har vi udarbejdet et skema der kan understøtte os, i at se børnenes progression inden for førskole-kompetencer.

I storbørnsgruppen arbejder vi mere fokuseret med emner ud fra børnenes lyst til fordybelse. Derudover har vi fokus på det sociale fællesskab, læring, selvhjulpenhed, robusthed, deltagelse i mere ukendte aktiviteter og i at håndtere udfordringer på en hensigtsmæssig måde.

Alle de kommende skolebørn besøger distriktsskolen ca. fire gange hen over foråret. Her mødes de med børn fra distriktets andre børnehaver og skolens børnehaveklasselærer/skolepædagoger.

En gang i mellem vil pædagoger i et samspil med forældrene vurdere, at et barn kan have gavn af et ekstra år i børnehaven. I sådanne tilfælde udfærdiges der en handleplan for barnets udvikling, og der etableres et møde mellem pædagoger, forældre og distriktets skoleleder. I sidste ende vil det være skolelederen der i samarbejde med forældrene træffer den endelige afgørelse om evt. skoleudsættelse.

To gange om året, forår/efterår, afholder vi overgangsmøder med vores distrikts skole og de andre børnehaver i distriktet. Her drøfter vi hvad der fungerer og hvilke tiltag der skal til, for at optimere og sikre at overgangen fungerer bedst muligt for alle børn.

En gang årligt har vi et møde med skolens faglige personale, hvor der gives tilbageløb og feedback vedrørende eventuelle fremadrettede tiltag og pædagogiske ændringer. Blandt andet udløste et sådant møde, at der for en periode kom ekstra fokus på understøttelse af børns ordforråd.

Vi har børn til mange forskellige skoler, og gør os umage for at overlevere så hensigtsmæssigt som muligt. Vi besøger de andre skoler i det omfang der er ressourcer til, og er i dialog med forældrene om hvad der kan lade sig gøre. Vi udfylder overleverings skemaer som vi får tilsendt af skoler uden for distriktet, forældrene informeres og ser selvfølgelig beskrivelsen. Og med forældrenes tilladelse, sendes det dialoghjul (der tidligere på året tog udgangspunkt i en samtale med forældrene) til skolen.

En måned inden sommerferien afholder vi et møde med distriktsskolens 0 klasses lærere/pædagoger vedrørende de børn der skal starte. Der laves en mundtlig overlevering på hvert barn, som understøtter det dialoghjul skolen allerede har modtaget. Der vil sjældent deltage forældre i disse korte overleveringer, medmindre det er et specifikt ønske. Ellers vil mødet være en dialog mellem pædagoger og lærere/skolepædagoger, med forældrenes godkendelse. Hvis vi vurderer et behov for en længere overlevering, vil vi altid opfordre forældrene til at deltage.

På bestyrelsesmøder drøfter vi også hvilke tiltag og initiativer, der kan have en positiv effekt på at lette overgangen mellem børnehave og skole.

Ledelse

Ledelsen har ansvaret for, at personalet besidder viden og konkrete kompetencer til at kvalificere det pædagogiske læringsmiljø og til at inddrage forældrene. Ledelsen understøtter og kvalificerer faglige, pædagogiske refleksioner hos personalet via facilitering, sparring og løbende metodeudvikling med fokus på udvikling af de pædagogiske læringsmiljøer og på at skabe stærkere læringsfællesskaber. Den samlede ledelse understøtter dagtilbuddets åbenhed over for lokalsamfundet. Den pædagogiske leder organiserer arbejdet, så det understøtter personalets arbejde med den pædagogiske læreplan.

Den pædagogiske læreplan er lederens styringsredskabs om skal medvirke til at skabe læringsmiljøer af høj kvalitet.

Lederen skal tage højde for de principper, som forældrebestyrelsen i vores selvejende dagtilbud har besluttet indenfor deres kompetenceområde. Forældrebestyrelsen skal desuden inddrages i såvel udarbejdelsen, evaluering og opfølgning af den pædagogiske læreplan.

Det er herefter lederens opgave at sætte rammen for det pædagogiske arbejde, skabe fælles retning og organisere implementeringen af den pædagogiske læreplan, så både børn og personalet udvikles og imødekommer de nye krav. Lederen skal stå i spidsen for at gøre den røde tråd i pædagogikken synlig og have fokus på kerneopgaven. Der skal skabes et fagligt grundlag og udvikling af den pædagogiske praksis i samarbejde med det pædagogiske personale.

Vi er et lille selvejende dagtilbud, hvor lederen indgår i det pædagogiske arbejde på stuerne og dermed er tæt på praksis. Sammen med det faglige fyrtårne står hun i spidsen for at udvikle en fælles retning af pædagogisk praksis ud fra den pædagogiske læreplan. Vi skaber rammer for tid til sparring og refleksion på personalemøder, pædagogmøder. Vi italesætter vigtigheden af at en faglig refleksion er til gavn for hele huset og dermed børnenes udvikling. Vi arbejder henimod at skabe mere rum for at personalet får tid til at udvikle egen praksis på baggrund af feedback, data og refleksion.

Vi vil lade os inspirere af forskningen, egne og andres erfaringer og derigennem udvikle nye tiltag bl.a. igennem progressionsmodellen. Det foregår bl.a. via øvebaner, prøvehandlinger og aktionslæring, så det bliver medarbejdernes egne tiltag der er med til at skabe merværdi for børnene. Det handler om at personalet aktivt indsamler viden og deler den. Der er opmærksomhed på, hvordan læreplanerne spiller sammen med børnegruppens og det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Børnene har altid deltaget i læringsmuligheder over hele dagen. Den nye opgave er at definere læringsmiljøerne og videreudvikle dem. Den pædagogiske læreplan rummer mange muligheder for at arbejde med kvaliteten i kerneopgaven. I vores dagtilbud var det første skridt i den retning, at prioritere, hvad vi vil starte med at sætte fokus på, for at kunne skabe den kvalitet, vi gerne vil. Vi valgte at fokusere på legen, da den er til stede hele dagen i mange forskellige former. Vi satte f.eks. fokus på at analysere forskellige legesituationer i vores nuværende pædagogiske praksis. Det var vigtigt for os at tage udgangspunkt i noget vi i fællesskab var motiverede for og som rettede blikket mod børnenes udbytte af de pædagogiske læringsmiljøer.

I Børnehaven Bjørnbakhus ønsker vi at skabe en kultur, hvor vi kan udvikle personalets professionelle dømmekraft og en reflekterende og evaluerende praksis, hvor vi stiller spørgsmål til pædagogikken. Det er vigtigt, at personalet oplever et tillidsfuldt rum, baseret på gode professionelle relationer, nysgerrighed og åbenhed, hvor vi kan udveksle perspektiver. Det kan vi skabe gennem et trygt arbejdsmiljø, hvor undrende spørgsmål og refleksion ikke gøres personlige, men derimod er fagligt funderede.

Ledelsen sørger for at de rigtige kompetencer er til stede, og understøtte, at fælles viden kommer i spil.

Eksempelvis informerer ledelsen altid om, hvilke kursustilbud, der udbydes. Vi tager så vidt muligt hensyn til personalets individuelle ønsker samt, hvilke kompetencer der er behov for set i lyset af den aktuelle børne- og forældregruppe. Efterfølgende afsættes der tid til at videndele på personalemøder og pædagogiske tiltag igangsættes på tværs af stuerne med henblik på at omsætte teori til praksis.

Et professionelt læringsfællesskab er betinget af en prioritering af personalets muligheder for refleksion over egen praksis. Medarbejderne inkluderes i videst muligst omfang i beslutninger vedrørende tiltag i praksis. Dette gøres med henblik på at skabe mening i arbejdsfællesskabet. På denne måde tror vi på, at vores pædagogiske bestræbelser får liv i praksis og bidrager til læringsmiljøer af høj kvalitet, samt et godt arbejdsmiljø.

Pædagogisk personale

Det pædagogiske personale skal sammen skabe et pædagogisk læringsmiljø, hvor der er plads, tid og ro til at være barn. Det er hensigten, at legen og den legende tilgang til læring, barnets interesser, undren og nysgerrighed, samt det pædagogiske personales viden om at fremme læring og udvikling, er udgangspunktet for de læreprocesser, som barnet indgår i. For at kunne lykkes med dette er det centralt, at det pædagogiske personale i det interne arbejde både kan tage ledelse og give følgeskab.

Som tidligere nævnt er vores børnehave et hus i tre etager, hvor vi har blå stue nederst, rød stue på første sal, samt et kontor og personalestue øverst. Til hver stue er der fast tilknyttet to pædagoger samt en medhjælper til 20 børn. Lederen af børnehaven har udover kontorarbejde også faste timer på begge stuer ugentligt.

Vi lægger grundlæggende vægt på en mangfoldig personalegruppe, og har derfor både mænd og kvinder i forskellige aldre ansat. Vi mener at det er med til at give en god dynamik, og atmosfære i hverdagen. Vores forholdsvis lille personalegruppe arbejder tæt sammen hver dag. Vi åbner og lukker på en stue og disse funktioner vil altid varetages af en pædagog. I tidsrummet 8 – 16 er vi som udgangspunkt altid stueopdelt.

Vi har valgt at organisere os således, da det derved vil være de samme kendte voksne der har øje for børnenes individuelle behov, og er tæt på deres udvikling. Og som tidligere nævnt, vil det altid være med udgangspunkt i Vygotsky’s teori om nærmeste udviklingszone. Hvor er børnene nu, og i hvilke sammenhænge er der behov for udfordringer så de udfordres tilpas i deres lege og aktiviteter.

På trods af vi primært arbejder stueopdelt, ses vi altid i middagsstunden på enten legepladsen eller personalestuen. Vi lader os og dagligt inspirere af hinandens måde at arbejde på, og tør også godt være undrende og fagligt uenige på hinandens praksis.

Vi vægter samarbejde højt, og benytter ofte sparring med hinanden. Vi er i alt fem uddannede pædagoger i huset, og vi gør gerne brug af hinandens ressourcer til gavn for børnenes udvikling. Vores to pædagogmedhjælpere påtager sig hver dag et stort medansvar for at skabe udvikling for vores børn.

Vi sætter stor pris på vores medhjælpere, som dagligt er tæt sammen med børnene mange timer hver dag. Vi er selvfølgelig bevidste om, at det er os som pædagoger der har det grundlæggende ansvar for, at medhjælpernes samspil med børnene efterlever vores værdigrundlag. Vi regulerer når det er nødvendigt, og deler gerne vores viden for at optimere det læringsmiljø der dagligt er på spil mellem medhjælper og barn.

Et godt samarbejde mellem det pædagogiske personale har en stor betydning for både atmosfæren i huset samt kvaliteten i vores arbejde med børnene. Selvom vi er stueopdelt det meste af dagen, ser vi os selv som et samlet hus. Et hus hvor alle medarbejdere har et fælles ansvar for, at udvikling og trivsels ses hos alle børn.

Da vi synes det er vigtigt at alle medarbejdere løbende holdes opdateret, deltager vi på skift ofte i kurser, foredrag og workshops mm. Vi er af den overbevisning at, vi kan blive ved med at lære nyt på trods af vores uddannelse, og at ny viden kommer børnenes udvikling til gode. Vi tilpasser jævnligt vores læringsmiljøer, ud fra den nye viden vi f.eks. har fået via kurser mm.

En gang om ugen holder vi et middagsmøde af en times varighed. I dette tidsrum vil alle børn være på legepladsen, og det vil som oftest være pædagogmedhjælperne der er til deres rådighed. Mødet har som udgangspunkt flere forskellige formål. Lederen formidler den nyeste information, den kommende uge planlægges og der kordineres mellem stuerne, akut opståede problematikker vendes og løses (dette naturligvis afhængigt af omfanget) – alternativt lægges der en plan. Der skrives referat efter hvert møde.

Ca. ti gange årligt afholder vi personale møder hvor alle ansatte deltager. Der vil til disse møder være en mere fyldestgørende dagsorden. Vi afholder også pædagogmøder samt en pædagogisk dag årligt.

Vi er bevidste om, at der i dag er et stort pres på det pædagogiske personale i daginstitutionerne. Dette indebærer selvfølgelig også os, og derfor er generel trivsel og arbejdsmiljø altid et vigtigt punkt når vi holder møder.

At være gode rollemodeller overfor hinanden som kollegaer samt børnene, er en bevidsthed vi dagligt har fokus på. Vi kan li’ ja-hatten, smil og nærvær, og går gerne forrest med dette, da det har en smittende effekt på både kollegaer, børn og forældre.

Dokumentation og refleksion

Ledelsen har ansvar for, at det pædagogiske personale løbende forholder sig refleksivt til, hvordan de pædagogiske læringsmiljøer understøtter børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse. Det kan fx ske ved, at praksis fastholdes gennem pædagogisk dokumentation, der danner grundlag for analyse, og systematisk refleksion og justering af praksis.

Professionel dømmekraft og en systematisk faglig og kritisk refleksion over egen og fælles praksis er et vigtigt grundlag for lokalt at udvikle dagtilbud af høj kvalitet. Refleksionen forudsætter, at man er nysgerrig og undersøgende på hinandens praksis, søger sparring og tilbyder hjælp. Samtidig skal man turde udfordre hinandens vaner og rutiner og gøre det naturligt at dele viden og ideer til nye løsninger på tværs. Med afsæt i refleksionen og en stærk feedbackkultur skabes der i dagtilbuddet, afdelingen og i den enkelte gruppe stærkere læringsfællesskaber. Derved opbygges og udvikles både den professionelle kapacitet og dømmekraft.

Dokumentationen kan både være kvantitative og kvalitative data. Dokumentation til udvikling af de pædagogiske læringsmiljøer kan være personalets beskrivelser, iagttagelser eller videooptagelser af den pædagogiske praksis. Dokumentation af børnenes udbytte kan eksempelvis være børnenes egne produktioner, meninger, udtryk for trivsel, hvad de er optagede af og forældrenes informationer, holdninger og tilfredshed. Dokumentation er også det pædagogiske personales erfaringer, viden fra observation af børnenes leg og fortællinger fra praksis. Sidst men ikke mindst er data også viden baseret på forskning, resultater af evidensbaserede undersøgelser, socioøkonomi, vurderingsredskaber til fx sprog og robusthed mv. Der skal være balance mellem de ressourcer, der bruges på at dokumentere på den ene side og det udbytte, som det pædagogiske personale får, på den anden side.

Den pædagogiske dokumentation og refleksionspraksis vil tage afsæt i de bærende principper for Stærkere Læringsfællesskaber.

Set i lyset af den nye viden vi har fået igennem stærkere læringsfællesskaber, skal vi nu arbejde noget mere systematisk, vedvarende og struktureret med dokumentation og refleksion end vi før har gjort. Vi er meget inspireret af al den nye viden vi har fået, og vi er klar til at øve os sammen.

Vi vil betegne os selv som et hus, der samlet set har et højt fagligt niveau blandt medarbejderne. Vi kan noget forskelligt, og derfor sætter vi stor pris på, at have en stærk samarbejdskultur. Vi tror på, at en kollektiv indsats har en større effekt, og at vi ved at gøre brug af hinandens ressourcer, kan nå længere med børnene.

Når målet er at nå længere med børnene, kræver det også at vi bliver bedre til at dokumentere vores arbejde samt reflektere over vores praksis. Vi ønsker at skabe en bedre feedbackkultur, hvor vi systematisk og i samspil med hinanden kan reflektere over vores egen og hinandens praksis, ud de fem centrale elementer der i søjlen karakteriserer et stærkt læringsfællesskab.

Helt konkret vil vi fremover arbejde med at skabe en mere tydelig ramme for vores feedback kultur, med henblik på at styrke pædagogernes handlemuligheder i forhold til kerneopgaven. Vi arbejder med progressionsmodellen stuevis, hvor der sættes fokus på et enkelt barn eller en børnegruppes progression. Der aftales også hvilken form for data vi vil bruge til at lægge imellem os.

Efterfølgende evaluerer vi på baggrund af denne data med hele personalegruppen, og der afstemmes her hvorvidt målet er nået eller der skal sættes nye mål efterfulgt af tegn.

Vi vil i arbejdet med feedback benytte os af forskellige former for data. Men inden data bliver til ny viden, vi kan handle og tilpasse læringsmiljøer på, skal det først gennem en analyse og refleksion. Et væsentligt værktøj her er reflekterende dialoger, hvor vi kan fremlægge en udfordring og sammen gøre brug af forskellige analyse modeller som en del af læringscirklen. Den analysemodel vi i Bjørnbakhus formentligt vil gøre brug af, vil i første omgang være at tage udgangspunkt i Karl Tomms spørgsmålstyper.

Vi har igennem længere tid arbejdet med nedenstående data:

Sprogvurderinger
Motorikvurderinger
Dialoghjul (SUS hjul)
Registreringsskemaer
Observationer, iagttagelser

Som noget nyt øver vi os også i at bruge data i form af foto og video. Vi vil fremadrettet benytte os af både kvalitative samt kvantitative data. Hvilken form for data vi vil benytte os af, afhænger af den givne situation og hvad vi ønsker at sætte fokus på. Her er det vigtigt for os, at der sættes fokus på både børn og voksnes progression.

Evaluering

Udover at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet er dagtilbudslederen også ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år med henblik på at udvikle arbejdet. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pædagogiske mål for de seks læreplanstemaer og skal beskrive sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Evalueringen skal offentliggøres.

Evalueringen baseres på den indsamlede dokumentation, herunder den løbende pædagogiske dokumentation og de systematiske refleksioner, der foregår i det enkelte læringsfælleskab blandt ledere og pædagogisk personale.

Lovændringerne indeholder en ny bestemmelse om, at lederen er ansvarlig for at etablere en evaluerings-kultur i dagtilbuddet, og dette vil vi have særlig fokus på i 2021

Vi vil arbejde systematisk med en evalueringskultur, hvor vi gennem faglige drøftelser reflekterer over, om vores tiltag har en virkningsfuld effekt for børnene. Evalueringskulturen skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø og den pædagogiske praksis, og vores faglige drøftelser skal sikre god kvalitet i vores dagtilbud. Evalueringen er en løbende proces med fokus på kontinuerligt at udvikle den eksisterende praksis. Vi vil benytte os af forskellige indsamlingsmetoder, som kan være både kvalitativt og kvantitativt, for at sikre et kvalificeret datagrundlag.

Formålet med den løbende pædagogiske evaluering, er at undersøge og analysere om der er en sammenhæng mellem læringsmiljøet og børnenes udvikling og trivsel. På den måde kan vi justere vores pædagogiske læringsmiljøer så børnene trives, lærer, udvikler sig og dannes optimalt.

Vi forholder os fagligt refleksivt til kvaliteten i vores pædagogiske læringsmiljøer i forhold til, hvordan de understøtter børnene enkeltvis og hele børnegruppen med henblik på at skabe et udviklende pædagogisk læringsrum, der giver merværdi for børnene

Via udviklingen af vores professionelle dømmekraft vil vi løbende observere børnenes progression, og hvordan de reagerer på justeringerne i vores praksis. Vi har Viviane Robinsons spørgsmål for øje: Hvad får børnene ud af det? Hvor ved vi det fra? Hvad skal vi voksne lære, for at børnene kan lære?

Personalegruppen arbejder med evaluering på vores månedlige personalemøder samt til planlagte pædagogmøder. Vi tager løbende stilling til behovet for yderligere uddannelse og tiltag, som kan udvikle og kvalificerer vores pædagogiske læringsmiljø.

Vi er bevidste om, at vi er forpligtet til løbende at være undersøgende og nysgerrige på egen og hinandens praksis. Vi øver os i at indsamle data, på et reflekteret og velovervejet grundlag, som vi kan evaluere på. Vi er meget bevidste om, at hvis det skal blive et integreret værktøj i vores dagligdag, skal vi være trygge ved at bruge det. Der indsamles løbende data for at følge børnenes progression. Dette gøres gennem faglige drøftelser, gennemgang af systematisk dokumentationsmateriale, observationer, praksisfortællinger, fotos, video.

Dataindsamlingen er et rigtig godt redskab til at sætte refleksion og diskussion i gang om et barn, en børnegruppe eller det læringsmiljø personalet tilbyder børnene i den givne situation. Den indsamlede data giver grobund for pædagogisk sparring. Vi har også oplevet at data kan give os information på eks. et barns mønstre, som vi ikke var opmærksomme på før dataindsamlingen.

Læringscirklen bruges løbende til opstilling af nye mål, indsamling af ny data, refleksioner, nye handlinger og øvebaner. Vi arbejder med modellen: ” progressionsmodellen” Her er vi flere gange blevet opmærksomme på, hvor vigtigt det er at opstille enkle mål, for at vi kan salme meningsfulde og brugbare data. Vores tilgang kan være forskellige, men målet er altid det samme – at få en større viden, blive dygtigere og udvikle børnene samt personalet.

Dokumentation så vel som evaluering skal desuden afspejle børn og forældres perspektiver på læringsmiljøet. Ved hjælp af vores evaluering skal vi se sammenhængen mellem faglig intention, mål, indsats og effekt og derefter indsamle ny viden til brug for kvalificering af læringsmiljøet.

Data og systematik skal give os indsigt i, hvordan børnene selv opfatter læringsmiljøet i forhold til deres trivsel. Vi er bevidste om, at børnene har en stemme og at de bliver hørt. Dette sker f.eks. gennem inddragelse ved samling, samtaler under spisning, i leg eller i andre situationer. Børnene skal opleve, at deres anskuelser, oplevelser og meninger er betydningsfulde for fællesskabet og at der foretages tiltag med udgangspunkt i deres udsagn og ønsker. Det pædagogiske læringsrum justeres, så den har børnene og deres udvikling i centrum.